Correll_Dohlmann

Andrea Elvine Krarup-Smith Oprindelig døbt Andrea Elvine Smith *) Født: 09-08-1866 i Seydisfjord på Island og døbt der 16-09-1866. Hendes konfirmation: Andrea Elvine Smith bliver konfirmeret i 1881 i Lemvig kirke. Datter af datter af borgmester, by- og herredsfoged Ole Vorm Smith og hustru Benthe Marie Sørensen i Lemvig. Kilde: KB-opslag 27, nr. 2. Lemvig sogn. År 1879-1891. KB_C483_A_013_K01-27-A. *) Hun tager antagelig navneforandring ifølge kgl. bevilling af 19-06-1905 til Andrea Elvine Krarup-Smith - se hendes død! Erhverv: Lærerinde i Lemvig Død 26-07-1913: Andrea Elvine Krarup-Smith på 46 år forulykker den 26-07-1913 (sammen med sin mor og broderen Carl Krarup-Smith og 12 andre mennesker) på Mulvad Mark, Hunderup (ved Brammingeulykken) og bliver begravet 01-08-1913 på Lemvig kirkegård. Lærerinde i Lemvig. Født på Island. Ugift. Boende i Lemvig. Dødsattest af 26-07-1913. Omkommen ved jernbaneulykken ved Bramminge (også kaldet "Brammingeulykken 1913" - læs mere nederst i disse noter). Kilde: KB-opslag 406, nr. 12. Bramming sogn. Gørding h. Ribe a. År 1910-1922. KB_1892_C572B_G_003_0438a-DK. Se også: KB-opslag 177, side 175. Lemvig sogn. Skodborg h. Ringkøbing a. År 1911-1917. KB_1892_C483_G_017_0175a-DK. Søskende: Se under faderens noter Folketælling: FT-1880: Ringkøbing, Skodborg, Lemvig Købstad, Lemvig Købstad, Nørre Østergade nr.161, Forhus, 1, Kilde: ddd.dda.dk, FT-1880, B8023: Ole Vorm Smith, 47, Gift, Borgmester. By-og Herredsfoged, Nørre Felding Sogn, Ringkøbing Amt Benthe Marie Smith, 38, Gift, hans Kone, Simested Sogn, Viborg Amt Troels Smith, 15, Ugift, deres Barn, Island >> Andrea Elvine Smith, 13, Ugift, deres Barn, Island Jens Smith, 12, Ugift, deres Barn, Island Nicolai Krarup Smith, 10, Ugift, deres Barn, Island Halldor Smith, 7, Ugift, deres Barn, Lemvig Gudrun Smith, 3, Ugift, deres Barn, Lemvig Carl Smith, 1, Ugift, deres Barn, Lemvig Abelone Christine Jensen, 23, Ugift, Tjenestepige, Vestervig Sogn, Thisted Amt Maren Margrethe Mark, 18, Ugift, Tjenestepige, Lemvig Citeret fra brammingegnsmuseum.dk "Brammingeulykken 1913 Den 26. juli 1913 skete ulykken ca. 1 km vest for Bramming station. Eksprestog 1020, som blev kaldt 'Emigranten', havde passeret Bramming Station klokken 16.11, og få minutter derefter kunne man høre et voldsomt brag. Toget var løbet af Toget have 279 passagerer, heraf blev 15 dræbt og 54 såredes. Blandt de dræbte var den kendte socialdemokratiske folketingsmand Peter Sabroee. Sygeplejerske Caroline Heise var på besøg hos familien i Storegade i Bramming, og straks efter ulykke kom hun til stedet og gav den første førstehjælp. Kong Christian den 10 besøgte ulykkestedet efter ulykken og takkede Caroline Heise. Hun fik senere overrakt Kongens fortjenstmedalje. Auditøren ved Statsbanerne satte straks en undersøgelse i gang. Om aftenen på ulykkesdagen var den netop tiltrådte radikale trafikminister Jens Hassing Jørgensen kommet til ulykkesstedet. Da der var sket dødsfald ved ulykken, ønskede han på regeringens vegne, at der samtidig blev foretaget en uafhængig undersøgelse af politiet. Dertil kom, at også professor Lütken fra Polyteknisk Læreanstalt blev engageret til at give en forklaring om årsagen til ulykken. Man fik derved hele tre rapporter. Toget havde to lokomotiver. Ulykken opstod ved, at det andet lokomotiv blev afsporet og væltede, mens det forreste fortsatte 225 m. Når ulykken fik så mange dræbte og sårede som den fik, skyldes det blandt andet, at der midt i togstammen var tre ældre lette vogne. To af dem blev fuldstændigt knust ved ulykken. Tilladelig hastighed på frie strækninger var 90 km/timen, men gennem stationer skulde farten nedsættes til 70 km/timen. Ved at se på klokke-slettene for passagen gennem stationerne i Lunderskov og Bramming kunne gennemsnitsfarten på denne strækning beregnes til 105 km/timen. Og da toget var bagefter køreplanen, har man muligvis sat farten yderlig op, fordi lokomotivførerne mente, at hastighedsbegrænsningen kun var indført for at spare kul. Statsbanerne havde i tiden inden udskiftet de gamle 31,5 kg/m skinner med 45 kg/m skinner. De var skruet korrekt sammen og til svellerne, Men man var i gang med at løfte skinnelegemet, så det kunne tilpasses den svagt krummede kurve, der var på stedet. Derfor var svellerne på store strækninger afdækket for ballast mellem skinnerne. Det var en varm sommerdag. Luftens temperatur var dog ikke usædvanlig høj 22,9°C. Men ved solens indstråling kan skinnerne være blevet meget varmere. Og ved en temperaturstigning på 35°C vil jerns forlængelse på en 15 m lang strækning være 6,8 mm. Da skinnerne var sammenboltede med lasker, har de ikke kunnet udvide sig, og der er i stedet opstået betydelige spændinger i dem. Professor Lütken beregnede, at der ved den høje hastighed er kommet sidetryk på skinnerne, som bolte og sveller ikke har kunnet optage. I december 1913 meddelte justitsministeriet, at der ikke ville blive rejst tiltale mod nogen parter, da man ikke mente at nogen kunne stilles til ansvar for ulykken. Ulykken medførte at det fremover ikke var tilladt at indrangere gamle personvogne mellem nyere bogievogne. Endvidere fik det Statsbanerne til på hovedstrækninger at erstatte sandballast med skærver." Kilde: brammingegnsmuseum.dk/brammingulykken-1913