Friismose

Anders Jacobsen

Shared note
Anders Jacobsen ==================== KILDE: Asta Paulsen, Kromand i Them Sievert Thomsen Personalhistorisk Tidsskrift, 1968 Ikke langt fra Sejl lå Tollund, lidt nord for vejen, der fra Funder Kirkeby går vestpå til Engesvang. Fra omkring 1590 til 1630 havde Jacob Thomsen ejet og beboet denne gård. Jacob Thomsen var sandemand*). Hans navn findes på et tingsvidne, Jacob Bertelsen lod tage, 1590 og desuden i sagefaldslisten til lensregnskabet, da han i 1616 måtte bøde 10 daler for ulovligt købmandsskab. Omkring 1630 gik Tollund over til hans børn, hvad enten det nu var, fordi han gik på aftægt eller var død på den tid. Jacob Thomsen havde i hvert fald 7 børn. Tollund deltes i to gårde, hvoraf svigersønnen Niels Lauritzen, gift med datteren Inger, havde den ene og tre ugifte sønner, Thomas, Anders og Søren, den anden. Den anden datter Anne var gift i Pårup i Funder sogn, men Vrads herred, som dengang var to gårde. Den ene af dem ejedes af Jacob Bertelsens arvinger, den anden af Søren Pedersen, Annes første mand, hendes anden mand var Erik Mortensen i Pårup. Der var en tredje datter, hvis navn ikke kendes, og endelig Peder, der blev gift og bosat i Sejl. ==================== 1639: Dømt fredløs for drabet på skovrider Frederik Jørgensen ==================== KILDE: Drabet på skovrider Frederik Jørgensen af Abildskov 1639 Af Asta Paulsen I Silkeborg lensregnskab finder man mellem de tørre tal mange vidnesbyrd om menneskelig lykke og ulykke, medgang og modgang. Imellem regnskabets indtægtsposter for året 1639-40 læses: »Annammet for hvis gods, som fandtes efter Anders Jacobsen udi Tollund, som blev fredløs svoren, så og efter tvende hans brødre, nemlig Thomas Jacobsen og Søren Jacobsen ibidem, som blev åråd (meddelagtighed) oversvoren, som alle tre bortrømte for manddrab, de gjorde på Frederik Jørgensen, Kongelig Majestæts skovrider udi Abildskov, deres gods solgt og vurderet efter vurderingsvidnes indhold for 64 rdlr., 1 ort og 4 sk.« Overfor de tre naboer i Tollund var Frederik Jørgensen, da han blev skovrider, med ét bleven en mand, der havde myndighed og magt til at gå i rette med dem om de forseelser, han måtte vide alt for god besked med. Og de var vrede på ham. Skovrideren var med et par ledsagere på vej op mod Tollundgård, da Søren Jacobsen, der åbenbart havde set dem komme, for ud imod dem med en fork i hånden, som om han ville jage dem bort med den. Hans broder Thomas kom til, tog den fra ham og lovede, at der ikke skulle blive mere ballade med den. Søren løb imidlertid ind i gården og kom nu tilbage med et draget værge i hånden. Mens han råbte, at djævelen skulle fare på dem, slog han til Frederik med værget. Broderen Anders, som også var dukket op, holdt ham tilbage, men benyttede dog selv lejligheden til at give Frederik et slag. Skovrideren spurgte, hvi de slog ham, han syndede intet imod dem; han og hans ledsagere stod med tomme hænder, de var ikke kommen for at gøre klammeri og heller ikke for at gøre ondt. Men Søren slog igen til Frederik med værget. Da holdt Thomas sin bror tilbage med forken, og skovriderens folk bad nu brødrene om at skille dem af med Søren, så de kunne komme hjem for ham. De tog også værget fra ham, men hindrede ham ikke i igen at fare på Frederik, der stødte ham fra sig med hånden. Her mente vidnerne, at også de to andre brødre tabte besindelsen, så alle tre gik løs på offeret med forken, værget og et stort stykke træ fra et gærde, mens de råbte: »Nu skal du få en ufærd både for det og andet, hvis vi dig tilforn lovet haver!« Anders, der havde værget, huggede Frederik i hånden; men da dukkede søsteren Inger Jacobsdatter frem og fik endelig trukket den sårede mand bort fra brødrene, desværre for sent! Skovrideren blev bragt hjem, og da han lå på sit yderste, var præsten, hr. Laurids Andersen hos ham sammen med Baltzer Pedersen fra Seil. Præsten spurgte den døende, »hvem han klagede på for sin bane«, og han svarede: »På de tre karle i Tollund.« Ligsynsmændene vidnede, at han havde forskellige småskrammer foruden et hug i hånden, som de mente måtte være hans banesår. Senere blev hans lig »optaget af jorden« og synet igen, uden at der dog kastedes mere lys over sagen. Man må tænke sig, at døden skyldtes blodtab eller blodforgiftning som følge af infektion i såret. På Viborg landsting udlagde sandemænd Anders Jacobsen, der jo havde givet Frederik Jørgensen hugget i hånden, som banemand og »svor ham manddød over og fra hans fred«. Det var den 23/10 1639. Den 19/11 s. å. dømtes brødrene ved Hids herreds ting for meddelagtighed. Et åråds- nævn udtaget blandt stokkemændene »svor dem åråd over og fra deres fred«. De to af brødrene var og blev borte; men den tredie, Thomas, vendte tilbage. Han kunne åbenbart ikke forsone sig med sin dom og søgte 30/12 1640 majestæten om oprejsningsbrev til påny at indstævne sin sag. Allerede den 10/1 1641 meddeltes denne nåde ham. ====================
Given names Surname Sosa Birth Place Death Age Place Last change
Anders Jacobsen
before 1596424Tollund, Funder sogn, Hids herred, Viborg amt0after 163938143