Laurits Guldsmed, 15151580 (aged 65 years)

Name
Laurits /Guldsmed/
Birth
before 1515
Marriage of a daughter
Birth of a daughter
Death of a wife
Death
Family with Johanne Thomasdatter
himself
15151580
Birth: before 1515
Death: after 1580Ålborg, Fleskum herred, Ålborg amt
partner
15401580
Birth: before 1540
Death: after 1580Ålborg, Fleskum herred, Ålborg amt
daughter
15751652
Birth: before 1575 60 35 Ålborg, Fleskum herred, Ålborg amt
Death: June 28, 1652Ålborg, Fleskum herred, Ålborg amt
Shared note

Laurits Guldsmed

====================
KILDE: Slægtsbog for Gerda Margrethe Elkjær, side 377-380
- af Thomas Elkjær

Fra omkr. 1560 var Laurs Guldsmed bosat - vel som guldsmed - i Aalborg, hvor han tog borgerskab enten 1569 eller 1563.
Laurs Guldsmed, der - hvis han var identisk med borgeren fra 1563 - hed Laurs Laursen, var født senest 1535, men der vides intet om hans slægt. - Han må være død engang i 1570erne - snarest ca. 1574.
Laurs Guldsmed, der blev borger 1559, siges da at være blevet gift med Hans Remsniders enke Barbara; men hun synes at være død senest 1561.
Laurs Guldsmed var før 8. august 1561 blevet gift med Johanne Thomasdatter, der var født senest 1540 som datter af Thomas Poulsen og hustru Marine Sørensdatter i Aalborg.
Johanne Thomasdatter, der som nævnt var født senest 1540, døde vel efter 1580.
Efter Laurs Guldsmeds død blev Johanne - vel ca. 1575-76 - gift anden gang med Niels Christensen Beck, der 1575 blev optaget i Guds Legems Lav og 1576 tog borgerskab. - Han var født omkr. 1550 af ukendt herkomst. Niels Beck eller Bech døde i Aalborg mellem 1608 og 1617.
Vor viden om Laurs Guldsmed, Johanne Thomasdatter og Niels Beck er bygget op over en sammenstilling af oplysninger om en række ægtepar, der omkr. 1600 og derefter lod deres børn døbe med de tre navne Johanne, Laurs og Niels Beck; disse enkeltfamiliers medlemmer, der nævnes i forbindelse med hinanden, må alle stamme fra Johanne Thomasdatters to ægteskaber.

Der er fundet 6 børn:

-1. Thomas Laursen,
født senest 1565, død 1613-20. Optaget i Guds Legems Lav 1587 og borger i Aalborg 1589, samt rådmand 1598.
Med sin kone fra senest 1593 havde han bl.a. sønnen Laurs Thomsen Guldsmed, født senest 1593, død 1630, optaget i lavet 1613 og borger 1618. I skiftet efter ham nævnes mellemværender mellem Laurs Nielsen Guldsmed (faders halvbroder) og Niels Laursen Bech (dennes søn), Søren Madsen Skriver i Aalborg, gift med Birgitte Thomasdatter (søsteren), og arv efter broderen Hans Thomsen.

- 2. Johanne Laursdatter,
født senest 1575,

- 3. Anne Laursdatter,
født senest 1575, død senest 1620 som enke. Gift senest 1595 med Christen Laursen, død 1617-20, købmand i Aalborg. - Det kunne evt. være ham og ikke hende, der hørte til søskendeflokken.
Ved skiftet efter Anne 1620 nævnes Mogens Mikkelsen Skriver, Laurs Jensen (Sur) og Laurs Nielsen Guldsmed som formyndere for børnene. Boet havde penge til gode efter håndskrifter udstedt af salig Thomas Laursen, Ellin Thomasdatter, Mogens Skriver, Laurids Guldsmed og unge Laurids Thomsen Guldsmed.
Anne og Christen Laursen havde bl.a. datteren Maren Christensdatter, født senest 1595, død senest 1617, gift med den senere rådmand Just eller Jost Nielsen. For hendes datter Anne Justdatter var morfaderen i 1617, men 1619 Laurs Jensen (Sur) og Laurs Nielsen Guldsmed formyndere.
Anne og Christen Laursens datter var desuden Mette Christensdatter, født senest 1600, død 1642, gift senest 1620 med Johan Brandt, der døde som rådmand; ved skiftet 1642 efter Mette og Johan Brandt nævnes rådmændene Laurs og Thomas Laursen (sønner af Laurs Jensen Sur) som formyndere.

- 4. Laurs Nielsen Guldsmed,
født senest 1580, død 1641 eller 52(?), optaget i lavet 1600 og borger 1604. Han benævnes tyskeborgmesteren, idet han under Kejserkrigen 1627-29 af besættelsesmagten blev indsat som borgmester, hvorfor han efter krigen 1630 blev tiltalt for at have udnyttet situationen og beriget sig på Filsted Ladegaards (Sohngaardsholms) bekostning. Med sin kone Anne Knudsdatter, død 1670(?), datter af rådmand Knud Poulsen og hustru Dorte Jørgensdatter, havde han bl.a. sønnen Niels Laursen Bech eller Beck, født senest 1611, død 1674, prokurator i Aalborg.

- 5. Johanne Nielsdatter,
født 1570-85 - vel omkr. 1580, død 1630. Gift senest 1603 med Mogens Mikkelsen Skriver, født senest 1565, død 1620-30, slotsskriver for Aalborghus 1587, da han blev optaget i Guds Legems Lav, borger 1594 og fornyet borgerskab 1597, samt rådmand fra 1604 til ca. 1618.
Johanne og Mogens Mikkelsen havde bl.a. sønnen Niels Mogensen Bech, født senest 1605, død 1669, dansk skolemester i Aalborg, samt datteren Johanne Mogensdatter, hvis formynder 1630 var Søren Mogensen Skriver i Aalborg (gift med kusinen).

- 6. Barbara Nielsdatter,
født 1575-85 - vel omkr. 1580, død 1667. Gift 1. gang senest 1605 med Knud Rasmussen Hemmer (de Hemmer), født senest 1565, død 1622, optaget i Guds Legems Lav 1584. Gift 2. gang 1624-26 med enkemand, rådmand Johan Ertmann, født senest 1570 i Lübeck, død 1631 i Aalborg, hvor han 1590 blev optaget i lavet og blev borger 1598. Hans 1.og 2. kone Marie Grubbe og Anne Johansdatter døde henholdsvis 1602 og 1624.
Barbara Nielsdatter havde bl.a. sønnen Niels Knudsen, født ca. 1610-11, død før stedfaderen, nævnes med tilnavnet Bech. Ved skiftet 1623 var Laurs Nielsen Guldsmed lavværge for sin søster Barbara, mens Laurs Jensen (Sur) og Christopher de Hemmer (sidstnævntes svigersøn) var formyndere for børnene sammen med bl.a. Gregers Thomsen, der vel også kunne være søn af Thomas Laursen. 1632 nævnes Johan Brandt som formynder for sønnen Thomas Knudsen.

Laurs Guldsmed
Det er uafklaret, om Laurs Guldsmed er identisk med den Laurits Guldsmed, der fik salig Hans Remsniders efterleverske Barbara Remsniders, og som blev borger 3. februar (fredagen næst efter purificatio Mariæ) 1559 for 4 dlr., eller med den Laurits Laursen Guldsmed, der blev borger og svor sin borgered 15. februar 1563. Sidstnævnte oprettede 1562 en kontrakt med Simon Simonsen om deling af jord, ligesom han 1567 blev optaget i Guds Legems Lav. - Det kunne måske ikke udelukkes, at det drejede sig om een og samme mand, der af en eller anden grund fik sit borgerskab fra 1559 fornyet i 1563. - Ellers er intet fundet om Laurs Guldsmed, der vist levede endnu 1572.

Niels Beck (Bech)
Laurs Guldsmed må være død i 1570'erne - vel ca. 1574, hvorefter enken giftede sig med Niels Beck, der senest 1580 lod sin søn døbe Laurs Guldsmed. - Niels Christensen Beck blev som allerede nævnt 1575 optaget i Guds Legems Lav og året efter borger i Aalborg.
Borgeren Niels Beck (Bech) modtog 1587 skøde af stiftsbefalingsmanden Ove Lunge på kongens vegne på to ejendomme, som (den i 1583 afdøde) tolder Niels Andersens arvinger havde udlagt for tolderens gæld.
Jokum Steffensen udstedte 12. juni 1603 (Pinsedag) et gældsbrev til Niels Beck, borger i Aalborg, på 200 dlr.; (sønnen) Laurs Nielsen Guldsmed var 1617 ejer af gældsbeviset, der da endnu ikke var helt indfriet.
27. januar 1604 var en sag for rådstueretten, hvor Mogens Skriver optrådte på sin hustrus fader Niels Becks vegne kontra Niels Thomsen og Poul Olufsen på salig Jens Thomsens børns vegne, som de var værger for.
Niels Beck eller Bech nævnes sidste gang 1608, da han skænkede 66 rdlr. 4 mk. til en kirke at fundere på Sct. Jørgens kirkegård, samt 100 rdlr. til de fattige.
====================

Descendants of Laurits Guldsmed

  1. Generation 1
    1. Laurits Guldsmed was born before 1515 and died after 1580 in Ålborg, Fleskum herred, Ålborg amt.

      Children of Laurits Guldsmed and Johanne Thomasdatter:

      1. Johanne Laurids Guldsmedsdatter (15751652) - follow 2.1

Ancestors of Laurits Guldsmed

  1. Generation 1
    1. Laurits Guldsmed was born before 1515 and died after 1580 in Ålborg, Fleskum herred, Ålborg amt.