familiesporet: Friismose

Thomas Nielsen

1694: Født
- Fødselsår beregnet ud fra Thomas Nielsens alder ved skiftet fra 1724.

1724: Skifte
====================
KILDE:
Åkær gods Skifteprotokol 1676-1785
brejl.dk/hads.html

80 Niels Eriksen i Bjerager. 13.6.1724, side 173.
Enke: Anne Thomasdatter. LV: Erik Jensen i Drammelstrup.
Børn:
>>> Thomas 30,
- Anne g.m. Rasmus Rasmussen i Bjerager
- Maren 24 sst.
====================

1728: Gifter sig med Margrethe Jensdatter - KB Saksild 1701-1769 opslag34sp3nr(6)
- Den 7. søndag efter Trinitatis, den 11. juli, copuleret Thomas Nielsen af Bierager og Magrethe Jensdatter af Rude.

1733: Skifte
====================
KILDE:
brejl.dk
Davidsens gods, Skifteprotokol 1714-1753

12 Rasmus Jensen i Rude. 24.11.1733, fol.23.
Enke: Maren Rasmusdatter.
Børn:
- Jens 18,
- Anne 14,
- Karen 11,
- Mette 8.
FM: farbror Jens Jensen Krog i Saksild.
Enkens første ægteskab med Jens Andersen i Rude, skifte 12.6.1714 lbnr.1.
Børn:
>>> Margrethe g.m. Thomas Nielsen i Bjerager,
- Maren 22,
- Rasmus.
Arv efter første kulds farfar Anders Thomsen sst, skifte 28.3.1726 lbnr.4.
====================

1742: Thomas Nielsen dør ca. 48 år gammel.
- Dødsdato angivet i skiftet fra 1742.

1742: Skifte
====================
KILDE:
Åkær gods Skifteprotokol 1676-1785
brejl.dk/hads.html

156 Thomas Nielsen og hustru Margrethe Jensdatter i Bjerager. 16.3.1742, side 374, 381.
[Begge døde 12. februar 1742 i følge originalskiftet]
Børn:
- Niels 13,
- Anne 12 forlovet med Rasmus Rasmussen i Kærsgårde, der fæster gården,
- Jens 9,
- Rasmus 6,
- Maren 2.
Formyndere:
- faster Maren Nielsdatter gift med Niels Sørensen i Bjerager,
- morbror Rasmus Jensen i Rude Hovgård,
- moster Maren Jensdatter gift med Ingild Andersen i Saksild.
====================

Bogcitat
====================
KILDE: De gamle Gaarde i Boulstrup, Bjergager Sogn, Hads Herred
- af Maja Hyldgaard Revenskov

Gaard Nr. 3, som Jens Andersen beboede i 1688. Paa Folketællingen 1787 finder vi nu Rasmus Thommesen, 51 Aar, og hans Hustru Maren Sørensdatter, 47 Aar gl.
Med dette Ægtepar forholder det sig saaledes, at Maren først var gift med en Mand, der ogsaa hed Rasmus Thornmesøn, sikkert en Fætter til Rasmus Thommesøn Nr. 2. Rasmus Thommesens Forgænger var født 1725 og døde 6.-4.-1768.
Maren gifter sig efter sin første Mands Død med Rasmus Thommesøn, der var født i Bjergager 1736, som Søn af Thomas Nielsen og Hustru Margrethe Jensdatter. (Thomas Nielsen var en Dattersøn af Thomas Madtzen og Hustru i Bjergager, og hans Hustru var Datter af Jens Andersen i Rude, en Søster til Rasmus Jensen i Rude Hovgaard og til Maren Jensen, der var gift med Ingild Andersøn i Saksild).
====================

Bogcitat
====================
KILDE: Skår af Randlev-Bjerager sogns historie
- af Henning Hall
- side 126

En anden betydelig mand, knyttet til hovedgården var skriveren. Han repræsenterede herskabet ved skifte, fæstebrevs-overenskomster og lignende forretninger af afgørende betydning for bondefamiliens skæbne.
En af dem Jacob Rind på Aakjær, møder vi også i egenskab af forvalter i forbindelse med Thomas Nielsens og Margrethe Jensdatters pludselige død i Bjerager. Dødsårsagen var en pestagtig syge. Gården lægges i karantæne, hvad der fremgår af skifteprotokollen, som under 16. marts 1742 har følgende indførelse:
»Efter foregaaende stervboets (dødsboets) forsegling, som blev forrettet straks efter de salige menneskers død d. 12. februar sidst afvigte, hengik der en god maaned, inden boet kunne gøres op, idet der ikke straks kunne registreres og vurderes med paafølgende skifte og deling, formedelst folkene i gaarden var angrebne af samme hidsige svaghed, som de to salige hensovede var døde af...«.
Der var fem umyndige børn, og det store spørgsmål var nu, om et af børnene kunne overtage ejendommen, for den skulle helst blive i slægten. Herskabet på Aakjær kunne overlade fæstegården til hvem som helst, men her har vi et eksempel på den forståelse, hvormed man imødekom en bondefamilies ønsker. Da ingen af børnene foreløbig ville opnå myndighedsalder - den ældste søn, Niels, var kun 13 år, havde det lange udsigter med en forsvarlig drift på stedet, selv om børnenes formyndere, onkelen Niels Sørensen af Bjerager, mosterens mand, Engild Andersen af Saxild og deres morbroder, Rasmus Jensen af Rude Hovgaard, stillede kaution og indestod for, at gården ikke blev forringet.
Jacob Rind, der åbenbart kunne mere end tælle og lægge sammen, kom på den idé, at formynderne måske kunne »finde en solid karl, der havde lidt formue til bedste«, og som inden for en overskuelig fremtid ville indgå ægteskab med det ældste af pigebørnene, den godt elleveårige Ane Thomasdatter. Hvis det kunne ske - og her troede han at kunne tale på sit herskabs vegne - var der mulighed for, at gården fortsat kunne blive i slægten.
Efter nogen betænkningstid svarede formynderne, at deres attrå var at få en skikkelig karl til gården - en mand, der selv havde så meget på kistebunden, at han kunne udløse de andre børn, og i besiddelse af så megen redelighed, at de med sindsro kunne overgive Ane Thomasdatter til hans varetægt og siden til hans kærlighed. Ane var der formodentlig ingen, der spurgte, men således blev det da bestemt og underskrevet ... »og efter denne bestemmelse« vidner de »mener vi at handle ret over for Gud og vor høje øvrighed«.
Det lykkedes virkelig at finde manden, den 28-årige Rasmus Rasmussen fra Kjærsgaard ved Hundslund, der fik overdraget gården i fæste på sin lille forlovedes vegne, hvorefter Jacob Rind på tremånedersdagen for skifteforretningen, d. 16. juni 1742, kunne protokollere de afsluttende bemærkninger. Hvad han ikke nedskrev, var Anes funderinger. De var hendes alene.
====================