Jacob Bertelsen, 15351615 (aged 80 years)

Jacob Bertelsens bænk i Them kirke
Name
Jacob /Bertelsen/
Family with parents
father
15001572
Birth: about 1500
Death: after 1572Ring sogn, Tyrsting herred, Skanderborg amt
mother
15151535
Birth: before 1515
Death: after 1535Ring sogn, Tyrsting herred, Skanderborg amt
himself
Jacob Bertelsens bænk i Them kirke
15351615
Birth: about 1535 35 20 Ring, Tyrsting, Skanderborg amt
Death: about 1615Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
Family with Berete Pedersdatter
himself
Jacob Bertelsens bænk i Them kirke
15351615
Birth: about 1535 35 20 Ring, Tyrsting, Skanderborg amt
Death: about 1615Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
partner
15601636
Birth: before 1560 40 Hindbjerg, Levring sogn, Lysgaard herred, Viborg amt
Death: after 1636Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
son
15901653
Birth: about 1590 55 30 Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
Death: about 1653Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
2 years
daughter
15911618
Birth: about 1591 56 31 Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
Death: before 1618Hindsels, Hvidbjerg sogn, Refs herred, Ringkøbing amt
5 years
son
15951661
Birth: about 1595 60 35 Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
Death: September 10, 1661Levring sogn, Lysgård herred, Viborg amt
3 years
son
15971636
Birth: about 1597 62 37 Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
Death: after 1636Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
Family with Kirsten Andersdatter
himself
Jacob Bertelsens bænk i Them kirke
15351615
Birth: about 1535 35 20 Ring, Tyrsting, Skanderborg amt
Death: about 1615Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt
partner
Shared note

Jacob Bertelsen

====================
KILDE: Asta Paulsen, Kromand i Them Sievert Thomsen
Personalhistorisk Tidsskrift, 1968

Jacob Bertelsen var ikke født i Løgager. Da han blandt andet gods ejede en gård i Ring i Tyrsting herred, er det sandsynligt, at han var søn af en herredsfoged, Bertel Iversen, der. Hans uddannelse og ægteskab tyder også på, at han hørte hjemme i et "foged-miljø". Han nævnes første gang i 1573, da han og Peder Skriver i Revshoved i Salling var repræsentanter for arvingerne efter herredsfogeden Anders Jepsen i Trabjerg i Borbjerg sogn. Jacob Bertelsen var gift med herredsfogedens datter, de boede på Bjerre i Åle sogn i Vrads herred. Kirsten Andersdatter var sikkert en del ældre end sin mand. Hun havde været gift to gange tidligere, 1. gang med Christen i Holstebro, med hvem hun havde en søn, Jens Christensen i Langelund i Hammerum herred. 2. gang var hun gift med herredsfoged Gøde Eriksen i Bjerre og havde i dette ægteskab en datter, Sidsel Gødesdatter, der var gift med rådmand, borger og handelsmand i Kolding, Peder Andersen, og en søn, Anders Gødesen, der døde tidligt.

I ægteskabet med Jacob Bertelsen havde Kirsten Andersdatter ingen børn.

Gøde Eriksen havde i et tidligere ægteskab en datter, Kirsten Gødesdatter, der blev gift med Jens Christensen i Langelund. Adelsmanden Claus Glambeck til Rask, hvis moder var kusine til Gøde Eriksen, fik ved mageskifte med kongen i 1578 kronens rettighed i Bjerre og en del andet gods, som han fik lov til at tilforhandle sig, hvorefter han gjorde Bjerre til en hovedgård.

Under forhandlingerne med Claus Glambeck havde Kirsten Andersdatter nægtet at afstå sin lod i Bjerre, men nu var hun død, og Claus Glambeck købte af hendes arvinger.

Jacob Bertelsen måtte forlade Bjerre. Han kvitterede først på året 1579 i Ring for 220 enkende gl. dlr., der var betalingen for bygninger og hø i Bjerre.

Han ventede imidlertid kun på, at der skulle blive ledigt i Løgager, som kongen til erstatning for Bjerre havde forlenet ham med på livstid og uden afgift ved breve af 28. august og 4. september 1578. Gården var på godt 8 tdr. hartkorn (1688), der var meget skov til, hvori han frit kunne have svin på olden, og kongen havde yderligere forbedret den ved at lægge nogle enge til den. I 1586 var han ridefoged under Silkeborg, ja, han blev det måske allerede, da han flyttede til Løgager.

Gården Løgager lå nordligst i sognet på den sydlige rand af Funderådalen, som er grænse både mellem Them og Funder sogne og mellem Vrads og Hids herreder. Den var omgivet af Løgager skov, dengang en betydelig skov, som gik i et med sognets nordlige skovområde, der strakte sig helt ind til Silkeborg slot.

Gårdens bygninger var, da Jacob Bertelsen kom dertil, som mange bøndergårde i datiden, noget forfaldne.

Til stedet hørte en kongelig jagtgård eller et jagthus, et overnatningssted for kongen og hans følge under jagterne. Det var en bindingsværksbygning med murede felter og stråtag omgivet af en del andre huse, måske var der et slagtehus, i hvert fald kom kongens jægermester, køkkenskriver og slagter der for at partere og nedsalte vildtet, der skulle sendes til Københavns slot.

Jacob Bertelsen byggede Løgager og jagthuset op. Af de bevarede kalenderoptegnelser fra kongens hånd, 1583 og 1587, ser man, at Frederik II adskillige gange besøgte Løgager: I 1583 var han der fra den 28. til den 30. november. I 1587 kom han til Løgager den 2. marts, den 4. marts kom også dronning Sophie dertil, og de blev til den 6. marts. På denne dag udstedte kongen fra Vinderslesvgård et brev til "os elskelig Jacob Bertelsen" på "vor og kronens part af tienden af Them sogn", som han allerede havde i forlening, men nu fik lov til at beholde "kvit og frit uden afgift udi sin livstid", fordi kongen "havde set og forfaret", at Jacob Bertelsen havde "forbedret vor og kronens gård, som han påboer med bygning", og fordi kongen var i den nådige forvisning, at han ikke blot fremdeles ville gøre dette, men også i, hvad der ellers var ham betroet og tilforordnet på kongens vegne, ville bevise sin tro pligt og villighed.

Dette brev findes i Silkeborg Lensregnskab i Jacob Bertelsens afskrift.

Den 15. juli 1587 kom kongen igen til Løgager og blev der et par dage. Det næste besøg fandt sted den 1. august, og da var dronningen og de to ældste prinsesser med. Den 2. august kom grev Ernst af Mansfeld og den følgende dag kongens broder Hans. Den 5. august drog hele selskabet videre til Silkeborg slot. Dette besøg blev muligvis det sidste, da kongen jo døde det følgende forår.

Men Jacob Bertelsens gode forhold til Frederik II var vel ikke udelukkende betinget af, at han var en dygtig, tro og tjenstvillig undersåt, han må have ejet flere egenskaber, som kongen værdsatte og kendte. Den unge Christian IV lærte ham ikke at kende, han kom næppe til Løgager i Jacob Bertelsens tid.

Jacob Bertelsen var ikke den eneste ridefoged under Silkeborg. Der var i lensmanden Frantz Rantzaus tid 4, en i Vrads herred, en i Hids herred, en i Lysgård herred og en i Tvilum og Vejerslev birk. Da Christen Holck i 1611 blev lensmand, synes han at have afskaffet denne ordning, to af ridefogederne blev gjort til henholdsvis herredsfoged og delefoged, Jacob Bertelsen figurerer fremdeles nogle år på lensregnskabet på grund af sine friheder, men kaldes ikke mere ridefoged, den fjerde ridefoged var vel død. Herefter var der kun i hele lenet én ridefoged med direkte tilknytning til slottet.

I de mange år Jacob Bertelsen var ridefoged i Vrads herred må han have rejst meget omkring. Under ham sorterede lenets bøndergods i Vrads herred, dets administration og retslige forsvar. Han red sikkert, det var den nemmeste måde at komme frem ad dårlige veje på, ofte til Silkeborg slot og ofte til Vrads herreds ting, hvis sted man ikke kender. Men også til landstinget i Viborg må hans pligter have ført ham. Hans egne sager må også have krævet en del af ham. I tidens løb var han kommet i besiddelse af en hel del spredt jordegods, som naturligvis måtte tilses. Derimod kan han næppe have haft meget tid til at deltage i det daglige arbejde på Løgager.

Efter Kirsten Andersdatters død giftede Jacob Bertelsen sig med Berete eller Birgitte Pedersdatter. Hun var fra Hindbjerg i Levring sogn. To af hendes brødre, Anders og Søren Pedersen fik i 1578 livsbrev på to gårde i Hindbjerg, hvoraf den ene tidligere havde været beboet af deres afdøde fader og endnu beboedes af deres moder, fri for indfæstning, ægt, arbejde og anden tynge til gengæld for, at de havde tilskødet kronen deres jordegne bondegårde i Almind i Lysgård herred.

Med Berete Pedersdatter havde Jacob Bertelsen fire børn: En datter, der rimeligvis hed Kirsten Jacobsdatter, blev gift med Peder Christensen i Hindsels. De havde en eneste søn, Christen Pedersen Nørkjær, der blev præst i Sahl, og som var morfader til den bekendte stiftsprovst i Viborg, Christen Lassen Tychonius.

En søn, Bertel Jacobsen, blev præst i Levring. En søn, Peder Jacobsen, overtog Løgager efter faderen og var i nogle år delefoged i Vrads herred. Den sidste søn, Anders Jacobsen, synes at være død ung.

Jacob Bertelsen døde ca. 1615. I Them kirke findes nogle udskårne stolestadegavle, af hvilke en bærer årstallet 1585. De synes at have båret navne på mændene fra samdige gårde i sognet, da de var komplette. I korbuen står en med navnet Jacob Bertelsen, desuden er hans bo mærke indskåret. Det kendes også fra hans seglaftryk på bilag til lensregnskabet. Men hvis han har haft en gravsten i kirken, er den forsvunden.

Lensmanden havde på kongens vegne et mellemværende med enken i Løgager. Det afgjordes sådan i lensregnskabet: "Birgitte Pedersdatter og hendes børn aftinget for ulovlig skovhugst, der befandtes at være gjort udi hendes husbond, Jacob Bertelens tid i Løgager skov. Så og for ulovlig frihed, hun har tilholdt sig på oldengæld udi samme skov imod Kongelig Majestæts brev. Desligeste for frihed på ægt og arbejde, som hun og hendes børn har tilholdt sig, siden Jacob Bertelsen døde, uden bevilling: 500 daler."

Den 6. november 1618 blev skiftet efter Jacob Bertelsen afsluttet. Det bevarede dokument drejer sig udelukkende om jordegods, dels, hvad Jacob Bertelsen havde haft før ægteskabet med Berete Pedersdatter, dels, hvad de sammen havde indkøbt. Taget summarisk var der: Et helt og to halve bol i Nørre Feldborg, Kyndestofte og Tinkerdal, hele og halve gårde i Skave, Ebstrup, Ejstrup, Ring, Tange og Pårup, huse i Kistrup og Ejstrup, parter i gårde i Nisset og Nørre Feldborg, i Ginding, Lysgård, Hids, Vrads og Tyrsting herreder og endelig et stykke skov i Lysgård herred.

Sønnerne var på dette tidspunkt alle myndige, datteren var død.
====================

Media object
Jacob Bertelsens bænk i Them kirke
Jacob Bertelsens bænk i Them kirke

Descendants of Jacob Bertelsen

  1. Generation 1
    1. Jacob Bertelsens bænk i Them kirke

      Jacob Bertelsen, ridefoged i Vrads herred og fæster af Løgager, son of Bertel Iversen and Anne [ukendt], was born about 1535 in Ring, Tyrsting, Skanderborg amt and died about 1615 in Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt.

      Children of Jacob Bertelsen and Berete Pedersdatter:

      1. Peder Jacobsen (15901653) - follow 2.1
      2. Kirsten Jacobsdatter (15911618) - follow 2.2
      3. Bertel Jacobsen (15951661) - follow 2.3
      4. Anders Jacobsen (15971636) - follow 2.4

Ancestors of Jacob Bertelsen

  1. Generation 1
    1. Jacob Bertelsens bænk i Them kirke

      Jacob Bertelsen, ridefoged i Vrads herred og fæster af Løgager, son of Bertel Iversen and Anne [ukendt], was born about 1535 in Ring, Tyrsting, Skanderborg amt and died about 1615 in Løgager, Them sogn, Vrads herred, Skanderborg Amt.