Thomas Jacobsen

Shared note

Thomas Jacobsen

====================
KILDE: Asta Paulsen, Kromand i Them Sievert Thomsen
Personalhistorisk Tidsskrift, 1968

Ikke langt fra Sejl lå Tollund, lidt nord for vejen, der fra Funder Kirkeby går vestpå til Engesvang. Fra omkring 1590 til 1630 havde Jacob Thomsen ejet og beboet denne gård.

Jacob Thomsen var sandemand*). Hans navn findes på et tingsvidne, Jacob Bertelsen lod tage, 1590 og desuden i sagefaldslisten til lensregnskabet, da han i 1616 måtte bøde 10 daler for ulovligt købmandsskab. Omkring 1630 gik Tollund over til hans børn, hvad enten det nu var, fordi han gik på aftægt eller var død på den tid.

Jacob Thomsen havde i hvert fald 7 børn. Tollund deltes i to gårde, hvoraf svigersønnen Niels Lauritzen, gift med datteren Inger, havde den ene og tre ugifte sønner, Thomas, Anders og Søren, den anden. Den anden datter Anne var gift i Pårup i Funder sogn, men Vrads herred, som dengang var to gårde. Den ene af dem ejedes af Jacob Bertelsens arvinger, den anden af Søren Pedersen, Annes første mand, hendes anden mand var Erik Mortensen i Pårup. Der var en tredje datter, hvis navn ikke kendes, og endelig Peder, der blev gift og bosat i Sejl.
====================

1639: Dømt fredløs for drabet på skovrider Frederik Jørgensen
====================
KILDE: Drabet på skovrider Frederik Jørgensen af Abildskov 1639
Af Asta Paulsen

I Silkeborg lensregnskab finder man mellem de tørre tal mange vidnesbyrd om menneskelig lykke og ulykke, medgang og modgang.

Imellem regnskabets indtægtsposter for året 1639-40 læses: »Annammet for hvis gods, som fandtes efter Anders Jacobsen udi Tollund, som blev fredløs svoren, så og efter tvende hans brødre, nemlig Thomas Jacobsen og Søren Jacobsen ibidem, som blev åråd (meddelagtighed) oversvoren, som alle tre bortrømte for manddrab, de gjorde på Frederik Jørgensen, Kongelig Majestæts skovrider udi Abildskov, deres gods solgt og vurderet efter vurderingsvidnes indhold for 64 rdlr., 1 ort og 4 sk.«

Overfor de tre naboer i Tollund var Frederik Jørgensen, da han blev skovrider, med ét bleven en mand, der havde myndighed og magt til at gå i rette med dem om de forseelser, han måtte vide alt for god besked med. Og de var vrede på ham.

Skovrideren var med et par ledsagere på vej op mod Tollundgård, da Søren Jacobsen, der åbenbart havde set dem komme, for ud imod dem med en fork i hånden, som om han ville jage dem bort med den. Hans broder Thomas kom til, tog den fra ham og lovede, at der ikke skulle blive mere ballade med den. Søren løb imidlertid ind i gården og kom nu tilbage med et draget værge i hånden. Mens han råbte, at djævelen skulle fare på dem, slog han til Frederik med værget. Broderen Anders, som også var dukket op, holdt ham tilbage, men benyttede dog selv lejligheden til at give Frederik et slag. Skovrideren spurgte, hvi de slog ham, han syndede intet imod dem; han og hans ledsagere stod med tomme hænder, de var ikke kommen for at gøre klammeri og heller ikke for at gøre ondt. Men Søren slog igen til Frederik med værget. Da holdt Thomas sin bror tilbage med forken, og skovriderens folk bad nu brødrene om at skille dem af med Søren, så de kunne komme hjem for ham. De tog også værget fra ham, men hindrede ham ikke i igen at fare på Frederik, der stødte ham fra sig med hånden. Her mente vidnerne, at også de to andre brødre tabte besindelsen, så alle tre gik løs på offeret med forken, værget og et stort stykke træ fra et gærde, mens de råbte: »Nu skal du få en ufærd både for det og andet, hvis vi dig tilforn lovet haver!« Anders, der havde værget, huggede Frederik i hånden; men da dukkede søsteren Inger Jacobsdatter frem og fik endelig trukket den sårede mand bort fra brødrene, desværre for sent!

Skovrideren blev bragt hjem, og da han lå på sit yderste, var præsten, hr. Laurids Andersen hos ham sammen med Baltzer Pedersen fra Seil. Præsten spurgte den døende, »hvem han klagede på for sin bane«, og han svarede: »På de tre karle i Tollund.«

Ligsynsmændene vidnede, at han havde forskellige småskrammer foruden et hug i hånden, som de mente måtte være hans banesår. Senere blev hans lig »optaget af jorden« og synet igen, uden at der dog kastedes mere lys over sagen. Man må tænke sig, at døden skyldtes blodtab eller blodforgiftning som følge af infektion i såret.

På Viborg landsting udlagde sandemænd Anders Jacobsen, der jo havde givet Frederik Jørgensen hugget i hånden, som banemand og »svor ham manddød over og fra hans fred«. Det var den 23/10 1639. Den 19/11 s. å. dømtes brødrene ved Hids herreds ting for meddelagtighed. Et åråds- nævn udtaget blandt stokkemændene »svor dem åråd over og fra deres fred«.

De to af brødrene var og blev borte; men den tredie, Thomas, vendte tilbage. Han kunne åbenbart ikke forsone sig med sin dom og søgte 30/12 1640 majestæten om oprejsningsbrev til påny at indstævne sin sag. Allerede den 10/1 1641 meddeltes denne nåde ham.

På Viborg landsting indstævnede derpå Frederik Ibsen fra Vranum på Thomas Jacobsens vegne alle, der havde vidnet imod ham. Først og fremmest årådsnævningene, der havde svoret »uden i deres ed at inddrage enten vidnesbyrd, vidner eller nogen dokumenter«, desuden præsten og nogle andre, som havde vidnet »efter død mands ord og mundheld«. Endelig opfordredes lensmanden på Silkeborg og ridefogeden sammesteds til at møde, »om de ville have noget dertil at svare«. Ingen mødte, og da sagen allerede havde været opsat i 6 uger, blev der 31/3 1641 afsagt dom, der lød på, at »årådsnævningenes ed skulle være magtesløs og ikke komme ham til forhindring«.

Thomas Jacobsen vendte hjem. Han giftede sig med Maren Andersdatter, men de efterlod sig ingen børn.

Thomas Jacobsens oprejsning blev imidlertid fuldt anerkendt. Det ser man af, at han meget ofte siden kom til at optræde på Hids herreds ting på sin slægts, sine venners og naboers vegne. Han var vurderingsmand og synsmand, ja en enkelt gang var han endog i herredsfogedens sted på det ting, der havde dømt ham så hårdt.

I de ufreds- og misvækstår, som fulgte, har han som de andre haft svært ved at klare sig. Under svenskekrigen blev han helt forarmet og solgte derfor i 1663 den halve gård, han beboede, på sine egne og sine søskendes vegne. De havde alle parter i den. Den købtes af hans søsterdatter, Anne Nielsdatter, og hendes mand, Las Christensen, som derefter sammen med en anden søsterdatter, Birgitte Nielsdatter, og hendes mand, Christen Nielsen i Lind, ejede hele Tollund- gård.

Thomas Jacobsen blev boende og lavbød for ejerne i 1670 hele gården, som da blev købt af Peder Pedersen fra Seil, der var hans brodersøn.
====================

1641: Blev dommen kendt magtesløs
====================
Uddrag af VIBORG LANDSTINGS DOMBØGER B 1616-1664
Fra CD af Kirsten og Bjarne Nørgaard-Pedersen

** (140) Tomas Jacobsen i Tollund med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage efter KM oprejsningsbrev havde stævnet Christen Nielsen i Funder Anders Rask sst og Rasmus Jensen i Abildskov for et vidne, de 9/11 1639 med Christen Christensen i Hvinningdal vidnet har, at Tomas Jacobsen skulle have været med da hans bror Anders Jacobsen skulle have slået salig Frederik Jørgensen i Abildskov, så han siden deraf skulle være død, hvorefter Tomas Jacobsen er åråd oversvoret, uanseet vidnesbyrd udførligt har vidnet, at han mere skal have afvendt parlamentet end det stiftet. dertil blev stævnet blandt andre hr Laurids Andersen i Kragelund. derefter blev afsagt, da efterdi samme sag befindes i 6 uger at være optaget, og ingen er mødt nogen gensigelse her imod at gøre, da fandt dommerne samme vidner, så vidt de er Tomas Jacobsen anlangende, og nævningsed magtesløs at være og ikke komme ham til forhindring.
====================

1663: Skifte i Tollund
====================
KILDE: Selvejet i Hids herred før landboreformerne
Historisk Samfund for Viborg amt, 1972
Skrevet af Erik Brock

Skifte fra Thomas Jacobsen i Tollund på egne og hustru Maren Andersdatters vegne og med fuldmagt fra sin svoger Christen Lassen i Nygård og hans hustru Inger Jacobsdatter, Mogens Andersen i Hvam på hustru Voldborg Pedersdatters vegne, Jep Nielsen i Thorning på hustru Mette Pedersdatters vegne, Jacob Pedersen i Løgager på egne og umyndige søskende Peder, Balser og Annes vegne, fuldmagt fra Peder Pedersen i Engesvang på hustru Anna Pedersdatters vegne, Peder Sørensen i Pårup på søskende Morten Eriksen og Anna Eriksdatters vegne, Peder Sørensen Beg på egne og broders. vegne, fuldmagt af Svend Jensen i Pårup på hustru Kirsten Eriksdatters vegne, fra Christen Christensen i Tulstrup på hustru Mette Sørensdatters vegne, disse ihåndtog Christen Lassen i Tollund og skødede til Las Christensen (allerede beboer af ½ Tollund og søn af Christen Lassen i Nygård eller Skophus, sidst gift med Inger Jacobsdatter) og hustru Anne Nielsdatter (datter af Inger Jacobsdatter gift 1° med Niels Lauridsen i Tollund) (Tingbog 15).
====================

1661-1670
====================
Uddrag af Hids Herreds Tingbog 1657-1687
Fra CD af Kirsten og Bjarne Nørgaard-Pedersen

1661: Tomas Jacobsen i Tollund på Niels Sørensen i Gjessø og Jacob Pedersen i Løgager deres vegne forbød alle de Funder mænd efter denne dag at drive med noget slags kvæg eller fæmon horn eller hov over herreds og markskel ind på Gjessø eller Løgager eng skov mark eller ejendom under vold og ran.

1662: Rasmus Nielsen. Tomas Jacobsen i Tollund, som mindes 40 år, og Inger Lasdatter i Ravnholt, som mindes 50 år, vidnede, at de huse i Kragelund, sl Niels Andersen og hustru sl Anne Lasdatter påboede, er bondeeje og er af den halve selvejer bondegård i Kragelund, sl Niels Christensen Hvinningdal påboede, og som sl Niels Andersen og hans hustru havde aftaget til deres vedtægt at bo på deres livstid, men efter deres kontrakt skulle den efter deres død gå tilbage igen.

1662: Tomas Jacobsen. navng vidnede, at den fattige mand Tomas Jacobsen boende på en halv selvejergård i Tollund i denne ufredstid er frarøvet og fraskatteret sin ganske formue, så han er så forarmet, at han ikke kan formå at udgive landgilde, desligeste er Niels Nielsen Skov i Funder Jens Jacobsen sst Anders Nielsen i Moselund, boende hver på en halv krongård, også i denne ufredstid meget forarmede og kan ikke udgive landgilde.

1663: Las Christensen i Tollund. Tomas Jacobsen i Tollund på sine egne og sin hustru Maren Andersdatters vegne og med fuldmagt af sin svoger Christen Lassen i Nygård på hans og hans hustru Inger Jacobsdatters vegne, og Mogens Andersen i Hvam på sin hustru Volborg Pedersdatters vegne og Jep Nielsen i Torning på sin hustru Mette Pedersdatters vegne og Jacob Pedersen i Løgager på sine egne og sine umyndige søskendes vegne, nemlig Peder Pedersen, Baltser Pedersen og Anne Pedersdatter deres vegne, samt efter fuldmagt af Peder Pedersen i Engesvang på hans hustru Anne Pedersdatters vegne og af Peder Sørensen i Virklund på hans hustru Maren Pedersdatters vegne, Peder Sørensen i Pårup på sine søskende Morten Eriksen Anne Eriksdatters og Peder Sørensen Big sin brors og på sine egne vegne, Svend Jensen i Pårup på hustru Kirsten Eriksdatters vegne og med fuldmagt af Christen Christensen i Tulstrup på hustru Mette Sørensdatters vegne solgte og skødede fra dem og til Las Christensen i Tollund og hustru Anne Nielsdatter, den del og part, som enhver kan være arveligt tilfalden og tilberettiget enten ved arv pant eller køb efter fader moder slægt eller frænder i den selvejer bondegård Tollund, som er i den halve part af samme gård, som Tomas Jacobsen hidindtil har besiddet.

1663: Didrik Uttermøllen. Las Christensen i Tollund lovede at betale det, som Tomas Jacobsen i Tollund kan tilkomme at betale af sin resterende landgilde og anden udgift af halv Tollund.

1664: Tomas Jacobsen i Tollund med fuldmagt af studiosus Anders Pallesen i Viborg, barnfødt i Linå, og på hans vegne lovbød den selvejer bondeejendom i Funder, kaldet vester Hessel, som han har arvet efter sine sl forældre. varsel til Sidsel Pallesdatter i Folby og hans andre søskende i Linå, nemlig Jørgen Pallesen Johan Pallesen Adelus Pallesen Anne Pallesdatter Margrete Pallesdatter Birgitte Pallesdatter samt Mette Pallesdatter i Viborg og varsel til Jacob Lauridsen i Hessel.

1665: Tomas Jacobsen i Tollund med fuldmagt af Christen Jensen Klode, nu boende i Ilshoved og på hans vegne lovbød den selvejerbolig i Kragelund sogn, som kaldes Klode, som tilhører Christen Jensen. varsel til Peder Christensen i Ilshoved Milter Christensen Las Christensen Knud Christensen og Kirsten Christensdatter, førnævnte Christen Jensens børn.

1669: Tomas Jacobsen i Tollund på Virklund bymænds vegne forbød Funder bymænd at drive med deres heste øg fæ eller andet slags kvæg på Virklund enge skov eller mark over mark eller herredsskel under ran, og dersom nogen derover tager skade, da at have skade for hjemgæld.

1669: Tomas Jacobsen i Tollund med fuldmagt af Las Christensen og Christen Nielsen i Nygård lovbød Tollundgård, som arveligt er tilfaldet dem med deres hustruer Anne Nielsdatter og Birgitte Nielsdatter, og de lodder, de har købt og tilforhandlet sig, og med fuldmagt af Las Christensen i Nygård lovbød Hessel, som han har købt. varsel til Jacob Lassen i Nygård med lovværge og Niels Christensen og Else Christensdatter i Linde med deres lovværger.

1670: Peder Pedersen i Tollund. Tomas Jacobsen i Tollund med fuldmagt af Las Christensen i Nygård og Christen Nielsen i Lind og på deres vegne solgte og skødede fra dem deres hustruer og arvinger til Peder Pedersen i Tollund den selvejer bondegård Tollund i Funder sogn, som Peder Pedersen selv besidder, og den selvejer ejendom, liggende i Funder, som kaldes Hessel.
====================

Given names Surname Sosa Birth Place Death Age Place Last change
before 1594
430 0
after 1670
354 76 Never
Given names Surname Age Given names Surname Age Marriage Place Last change
Media objects
Media Title Individuals Families Sources Last change
Sources
Title Abbreviation Author Publication Individuals Families Media objects Shared notes Last change
Repositories
Repository name Sources Last change
Submitters
Submitter name Individuals Families Last change