Johanne Laurids Guldsmedsdatter

Shared note

Johanne Laurids Guldsmedsdatter

====================
KILDE: En slægt og lidt af dens historie, side 18
- af Anton Sørensen

Raadmand i Aalborg Laurids Jensen Suur var i Embedet 1618 og 1631. Han blev Gildebroder i Guds Legems Laug 1584 og var Skaffer i Gildet 1597-98; han blev Majgreve 1. Maj 1617. Den 1. Marts 1631 døde han og blev
begravet i Frue Kirke, hvor der var en Tavle over ham og hans Hustru.
Hun hed Johanne Laursdatter Guldsmeds og stammede fra Aalborg, hvor hendes Forfædre var Handels- og Embedsmænd. Hun døde 28. Juni 1652.
Johanne Laursdatter sal. Laurids Jensen Raadmands nævnes blandt de fire Dannequinder, der blev valgt til at vurdere Købmand Jens Bangs afdøde Hustrus Gangklæder (død 1639).
====================

====================
KILDE: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard.
- ved C. Klitgaard
- Personalhistorisk Tidsskrift, 6. række, 6. bind, side 226

Tidligere fandtes der en tavle over Laurids Jensen Suur og Johanne Laurids Guldsmeds i Vor Frue Kirke i Ålborg, men tavlen er muligvis gået tabt ved ombygningen sidst i 1800-tallet.

Imposita Jacob saxo cervice qviescens, Aliferos schlas vidit inirie choros. Anno Domini 1632 die 1. Martii Pie obiit honestus ac prudens vir Laurentius Johannis, Senator hujus urbis Primarius cum casta sua dilecta honesta, pia, ac pudica Matrona Johanna Laurentii Auri Fabri F. [Filia], qvæ placide in Christo exspiravit Anno Christi 1652 die 28. Junii.

Dette er et forsøg på oversættelse af den latinske tekst:
. . . . År 1632 den marts 1. døde den ærlige og fornuftige mand, Laurids Jensen, en rådmand af denne by hviler sammen med hans kyske kærlige og beskedne kone Johanne Laurids Guldsmedsdatter, der ud i Kristus døde fredeligt år 1652 den 28. juni.
====================

====================
KILDE: Slægtsbog for Gerda Margrethe Elkjær, side 352-354
- af Thomas Elkjær

Laurs Jensen Sur eller Suur nævnes fra 1584 som købmand i Aalborg, hvor han fra 1606 deltog i bystyret som rådmand.
Laurs Jensen Sur/Suur var født omkr. 1560 eller lidt før - vel i Aalborg, men hans forældre kendes ikke. Slægtsnavnet Sur kendes fra Aalborg tidligere i 1500-tallet, og den ansete vendelbo-genealog Peder Dyrskjøt, død 1707, 78 år gl., hævdede i et brev fra ca. 1702 til biskop Jens Bircherod i Aalborg, at slægten Sur stammede fra skipper Klement Andersen, ca. 1480/85-1536, hvis moder var af stor slægt af de Kjerulfer.
Men han forrådte både sig og dem ved dårlige krigsanslag. - Kronologisk kunne Laurs Sur være oldesøn af skipperen.
Laurs Jensen (Sur) døde 1. marts 1632 i Aalborg - vel i Vor Frue sogn, begravet der i kirken, hvor der 1738 endnu hang en trætavle eller epitafium over ham og konen.
Han var måske gift to gange, idet hans kone Johanne Laursdatter skal være død 1591. - Men hans sidste kone hed i al fald også Johanne Laursdatter.
Hun var født senest 1575 og var - ifølge gravmindet - datter af Laurs Guldsmed. Hendes forældre må have været Laurs (Laursen?) Guldsmed og hustru Johanne Thomasdatter i Aalborg.
Johanne Laursdatter døde 28. juni 1652 i Aalborg Vor Frue sogn.

Johanne og Laurs Jensen Sur fik mindst fem børn:

1. Johanne Laursdatter (Sur),
født omkr. 1600 eller før, død 1659. Gift senest 1625 med Poul Pop (Jørgensen), død 1650, søn af borgmester Jørgen Olufsen og hustru Maren Poulsdatter Pop i Aalborg.

2. Karen Laursdatter (Sur),
1593/1606-1671. Gift 1621-22 med enkemand Christopher de Hemmer, født i 1580'erne, død 1658, søn af Henrik de Hemmer i Aalborg. Christopher de Hemmer, der først havde været gift med Johanne Jørgensdatter, var storkøbmand, rådmand og sidst tillige borgmester i Aalborg.

3. Laurs Laursen (Sur),
vel født omkr. 1605 eller før, død 1649, købmand i Aalborg og rådmand fra 1636 til sin død684. Gift 1. gang 1630 i Ribe med Else Baggesdatter, død 1648, datter af rådmand Bagge Pedersen og hustru Margrethe Laursdatter i Ribe. Gift 2. gang 1648 med enken Margrethe Christensdatter, død 1662, enke efter rådmand Rasmus Jensen Holst, død 1647 i Aalborg.
Fra datteren Margrethes datter Else Hansdatter, født 1661, stammer hele den store proprietærslægt Gleerup, idet hun blev gift 1683 med Jørgen Jensen Gleerup på Sebberklosters685.

4. Thomas Laursen (Sur),
født før 1615, død 1654, købmand i Aalborg og rådmand fra 1643 til sin død. Gift 1. gang senest 1638 med Sidsel Baggesdatter, død 1651, søster til hans broder Laurs 1. kone. Gift 2. gang med Maren Hansdatter, 1635-1654, datter af borgmester Hans Sørensen (den ældre) og hustru Anne Bendtsdatter i Aalborg.

5. Niels Laursen Bech, født ca. 1611-12.

De sidste år og gravmindet
Laurs Jensen (Sur), rådmand, døde 1632 og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor gravstedet blev betalt med 3 dlr. og klokkeringningen med 2 mk. Gravstedet lå sikkert i kirkens nordre side, hvor der endnu 1738 hang en trætavle med den latinske indskrift:
Anno Domini 1632 die 1. Martii pie obiit honestus ac prudens vir Laurentius Johannis, Senator hujus Urbis primarius, cum casta sua dilecta honesta pia ac pudica Matrona Johanna, Laurentii Aurifabri Filia, qvæ placide in Christo expiravit Anno Christi 1652 die 28. Junii.
Johanne Laursdatter nævnes som Laurids Suurs hustru og Laurs Surs hustru, da hun 1627 og 31 stod fadder til børn af døtrene Karen og Johanne, samt som salig Laurits Suurs hustru 1636 ved sognepræsten Jacob Hansen (Brunov)s barns dåb.
Johanne Laursdatter, salig Laurs Jensen rådmands, var blandt de kvinder, der 1639 vurderede Maren Jørgensdatter, Jens Bangs afdøde kones klæder. - Ligesom hun 1648 var med til at vurdere svigerdatteren Else Baggesdatters klæder.
Johanne døde - ifølge gravmindet - 1652, og hun blev som Thomas Lauridsens moder begravet i Vor Frue Kirke, hvor graven betaltes med 6 sldlr. og klokkeringningen med 1½ dlr. - Dette sidste kunne tyde på, at sønnen Thomas Laursen havde overtaget faderens hovedgård i Aalborg; - og dette bestyrkes af, at der ved skiftet 1654 efter Thomas tales om mester Niels Bechs kammer, altså et værelse reserveret broderen, der da i knap 20 år havde været præst i Hjørring. Thomas Laursens gård lå langs Brødregyde og Østerå og var udstyret med to porte. Denne betydelige gård kan ikke være andre, end den såkaldte Svalegaard - Østeraagade 12, Nytorv 2, 4 og 6, der først blev nedrevet 1873. Nu ligger Aalborg Bys og Omegns Sparekasse på stedet, men et gammelt fotografi haves af Svalegaarden.
====================

Given names Surname Sosa Birth Place Death Age Place Last change
before 1575
449 5 371 77 Never
Given names Surname Age Given names Surname Age Marriage Place Last change
Media objects
Media Title Individuals Families Sources Last change
Sources
Title Abbreviation Author Publication Individuals Families Media objects Shared notes Last change
Repositories
Repository name Sources Last change
Submitters
Submitter name Individuals Families Last change